Slagter Kirkeby header

Vi ser nye muligheder

Slagter Kirkeby var i begyndelsen en traditionel slagterforretning, hvor råvarerne var af høj kvalitet. Gennem årene har slagterparret Heidi og Michael Kirkeby oplevet en stadig større efterspørgsel på økologiske varer. Heidi mener, at det er, fordi kunderne er blevet mere kvalitetsbevidste. Derfor ønsker Slagter Kirkeby at udvide virksomheden for at skabe plads til flere økologiske produkter, og slagterparret bruger i den forbindelse Erhvervsrådet som sparringspartner.

- Erhvervsrådet har hjulpet os med at få overblik over de muligheder, der er i forbindelse med udvidelsen af forretningen. Vi har planer om at lave mange nye produkter, fortæller Heidi Kirkeby.

Ser forretningen på en ny måde

Udover at åbne op for nye muligheder for forretningen har sparringen med Erhvervsrådet også åbnet Michael og Heidi Kirkebys øjne for, hvordan de ser på deres virksomhed.

- Det er spændende at se forretningen fra en anden side end den faglige, vi som slagtere kommer med. I hverdagen kan vi godt komme til at gå i vores egen lille boble, og så er det godt at få andre ind, der stiller nye spørgsmål, man ikke er vant til at besvare, fortæller Heidi Kirkeby.

De nye indspark har medført en ændring i forretningens måde at markedsføre sig på. Heidi giver i den forbindelse udtryk for, at de gennem sparringen bliver skarpere på, hvad de vil, og hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. Hertil har de også gavn af det netværk, som Erhvervsrådet stiller til rådighed, hvilket har medført nye samarbejdsaftaler med andre slagterforretninger.

Heidi Kirkeby anbefaler gerne andre at gå i dialog med Erhvervsrådet.

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi som Erhvervsråd kan hjælpe, så læs mere her. Vi står klar til at guide dig og din virksomhed.

Ring til Susanne


Susanne Trip Nielsen

Susanne Trip Nielsen

Erhvervskonsulent

Mobil: 21184745
E-mail: stn@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren