Ivaerksaetterdysten

Præsentation af Jagoda, ejer af Natureloversbaby.dk

Mit navn er Jagoda, og jeg har boet i Danmark de sidste 13 år, heraf knap 10 år i Spjald. Jeg er oprindeligt fra Polen, hvor jeg voksede op i et hus med en stor køkkenhave. I Danmark bor vi også i hus med have, hvilket har bevaret min glæde for sund kost og økologi. Jeg lægger stor vægt på at støtte lokale producenter og foretrækker varer fremstillet af naturlige råvarer uden unødvendige tilsætningsstoffer og E-numre.

Jeg går op i social retfærdighed og miljøet og undgår derfor farvet kosmetik og produkter fra virksomheder, der er testet på dyr. Jeg handler gerne produkter, der er fremstillet af genanvendte materialer og undgår fast fashion. Som mor til tre, med min yngste søn Nataniel, værdsætter jeg en bæredygtig livsstil, hvor der er balance mellem det mentale, sociale, økonomiske og spirituelle.

Mine vigtigste værdier er liv, familie, kærlighed, fred, håb, troen på Gud, social retfærdighed og respekt for både mennesker og planetens velbefindende.

Jeg er uddannet kontorassistent med speciale i både administration samt hotel- og turismebranchen, og senere tog jeg en uddannelse som markedsføringsøkonom. I øjeblikket er jeg ved at færdiggøre min professionsbachelor i Innovation og Entreprenørskab, som jeg afslutter til februar næste år.

Jeg er stifter af NatureLovers med en webshop Natureloversbaby.dk, som jeg startede af en passion for naturen og som mit studieprojekt.

Vores bæredygtige forretningskoncept fokuserer på at reducere engangsbleaffald samt ansvarligt forbrug og produktion. Vi tilbyder et udvalg af naturlige og økologiske produkter, fri for skadelige kemikalier og med en lavere miljøpåvirkning. Vi bekæmper "smide-væk"-kulturen og billig fast fashion, som skader vores planet og udnytter billig arbejdskraft, især i udviklingslande.


Hos Nature Lovers Baby finder du genanvendelige stofbleer, trusseindlæg til kvinder, inkontinensprodukter, naturlig kropspleje og vaskemidler til skånsom vask ved lav temperatur. Vi tilbyder også ny uldtøj i høj kvalitet, soveposer og upcycled børnetøj af uld. Vores mål er at forlænge tøjets levetid og reducere affaldsproduktionen.

Læs mere om Nature Lovers Baby på:

www.natureloversbaby.dkLancering er webshoppen sker om ca. 2 uger, men lige nu kan man godt kigge på arbejdsversionen af webshoppen.

Læs mere og tilmeld dig IVÆRKSÆTTERDYSTEN 2024 her

Det er gratis at deltage og deltagerne fortjener kommunens største heppekor!

Jagoda har Nature Lovers Baby, som sætter stor pris på barnets pleje og miljøet. De har et stort udvalg af genanvendelige stofbleer, som et alternativ til de almindelige engangsbleer.

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren