Skjern Handball

Skjern Håndbold

Om Skjern Håndbold


Skjern Håndbold er dannet som et holdfællesskab mellem de to moderforeninger Skjern Gymnastikforening af 1916 og Skjern KFUM og KFUK's Idrætsforening. Holdfællesskabet blev dannet i 1992 med det formål at fremme håndboldsporten i Skjern og Vestjylland. Siden 1998 har klubben været en fast bestanddel af den bedste danske håndboldrække med en række titler til følge. Foruden målet om at fremme håndboldsporten i Skjern og Vestjylland er det Skjern Håndbolds vision til stadighed at være en naturlig og aktiv del af det sociale netværk, der skal være med til at sikre hele mennesker i et godt miljø.

 

Skjern Håndbold bakker op om KarriereKurs, da vi hilser det gode initiativ, der er med til at vise, at Vestjylland byder på et hav af spændende karriereveje, virksomheder og oplevelser, meget velkomment.

 

I stedet for at invitere unge med sabbatår på jobrotation i Skjern Håndbold, ønsker Skjern Håndbold at bakke op om KarriereKurs ved at invitere alle unge, som er en del af KarriereKurs, til tophåndbold i Skjern Bank Arena. Vi synes, det er vigtigt at vise, at der i Vestjylland er et unikt sammenhold og topsport i Skjern samt give oplevelser gennem håndbolden. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der fremragende muligheder for at få store oplevelser gennem sporten – blandt andet i Skjern Bank Arena.

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren