Email Header (3)

Ringkjøbing Landbobank

Start din karriere i Ringkjøbing Landbobank A/S
Kan du lide at tale med mennesker, og motiveres du af et stærkt fællesskab? Måske har du allerede
interesse for at arbejde i en bank? Eller måske vil du først gerne ”snuse til” opgaverne og se, om de er
noget for dig? Så har du nu mulighed for et sabbatår med faglig læring og personlig udvikling i banken og
endda en efterfølgende uddannelse, hvor du løftes op på bachelorniveau.

Vi kan tilbyde dig
• et spændende job, hvor din faglige og personlige udvikling understøttes
• et godt socialt miljø med højt humør og dedikerede medarbejdere
• attraktive ansættelsesvilkår
• en god uddannelse på bachelorniveau

Du kan få en bacheloruddannelse uden at flytte væk
Du behøver ikke tage til en af de store byer for at læse videre. Ringkjøbing Landbobank har hovedkontor i
hjertet af Ringkøbing, og vi kan tilbyde dig en 6-årig uddannelse, hvor du samtidig lærer teorien og at
udføre den i praksis.
Du vil oppebære
1. en anerkendt erhvervsuddannelse og
2. en bachelorgrad samtidig med
3. at du får fuld løn i hele perioden.


Hos os kan du begynde på denne karriererejse allerede til september 2024, men har du forinden behov
for et sabbatår – uden lektielæsning – kan du også få dette hos os, ved at starte med et sabbatår.
Opgaverne i et sabbatår kan være mange, f.eks. regnskabsanalyse, kundeservice, hotline,
forretningssupport, it og markedsføring. Vi vil sammenstykke et program, som passer til netop dig, så du
får prøvet kræfter med forskellige typer af opgaver.
Vi kan skræddersy programmet. F.eks. at du har 1⁄2 sabbatår i banken + 1⁄2 år, hvor du rejser og herefter
komme tilbage og starte op på en elevuddannelse hos os.

Om banken
Ringkjøbing Landbobank blev grundlagt i 1886 og har i dag 21 filialer. Vi sætter en ære i at servicere og
rådgive vores kunder i hele landet. Vi tilbyder individuel rådgivning til både erhvervs- og privatkunder – og
har ekspertise på alle områder inden for bolig, pension, betalingsformidling, udlandsforretninger,
investering, kreditformidling og forsikring. Vi har specialafdelinger inden for Private Banking,
praksisfinansiering til læger og tandlæger, vindmøllefinansiering samt naturligvis landbrug og fiskeri.
På bankens hovedkontor i Ringkøbing vil du møde kolleger, der arbejder i enten stabsfunktioner (kredit,
finans, forretningsudvikling, HR, IT m.v.) eller som privat- eller erhvervsrådgiver. Vi er ca. 650
medarbejdere i banken, hvoraf 250 medarbejdere arbejder i Ringkøbing.
Du vil opleve, at vi har et godt socialt miljø. Medarbejdertrivslen er i top – og vi hjælper hinanden til fælles
bedste for både kunderne og vores egen udvikling.
Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte. Det skyldes stor tillid til medarbejderne. Du
garanteres således en spændende arbejdsplads. Banken er endvidere blevet kåret som ”Årets Bank” for
8. år i træk.
Ringkjøbing Landbobank er kort fortalt kompetent, handlekraftig og ordentlig.

Vi søger lige nu også finanselever, der starter allerede til sommer
Hvis du allerede har bestemt dig for den videre karriere og overvejer at blive finanselev (men endnu ikke
har sendt din ansøgning), så grib muligheden og start et 2-årigt uddannelsesforløb bestående af praktisk
oplæring i banken sideløbende med faglige læringsmoduler hos Finanssektorens Uddannelsescenter i
Skanderborg. Banken sikrer dig, at du efterfølgende bliver løftet op på bachelorniveau, mens du samtidig
har arbejde i banken med fuld løn.


Du kan læse mere om banken på www.landbobanken.dk eller se film om banken som arbejdsplads.

 

 

 

 

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren