Trænger din virksomhed til et eftersyn?
Det sker for mange virksomhedsledere, at den daglige drift stille begynder at stjæle mere og mere opmærksomhed fra udviklingen af virksomheden. Man glemmer at stoppe op og spørge sig selv, hvor man er på vej hen.
Hvad er virksomhedens mission? Hvad brænder vi for? Hvordan kan virksomheden tjene flere penge? Hvad er det værste, der kan ske for vores virksomhed lige nu? Kan vi udnytte IT mere fornuftigt?
Fra hamsterhjul til væksthjul
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds konsulenter er trænede i at trække jer ud af hamsterhjulet og få jer til at overveje, hvorfor I gør, som I gør. Vi benytter os af et værktøj, der kaldes VækstHjulet. Det er et 360° eftersyn af jeres virksomhed, hvorigennem vi stiller en stribe spørgsmål, der i sidste ende giver klarhed over, hvor der er brug for en ekstra indsats, for at virksomheden kan udvikle sig.
Når virksomhedens udfordringer og muligheder er identificeret, hjælper vores konsulenter jer med at lægge en plan for det videre forløb.
Djævlens advokat
Erhvervsrådets konsulenter bliver ofte brugt i forbindelse med sparring af nye idéer. Det kan både være i forbindelse med konkrete produkter og en ny forretningsplan. Vi kan give jer kvalificeret feedback, udfordre jeres tænkemåde og agere djævlens advokat, der stiller de provokerende spørgsmål, som venner og kolleger måske ikke stiller.
Trænger din virksomhed til et 360° eftersyn, eller kan du bruge en snak med djævlens advokat, så lav en aftale med en af vores konsulenter på tlf. 9975 2600 eller e-mail rs@rserhverv.dk.
Vejledning er gratis for medlemmer af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.
VækstHjulet er grundlagt i 2005 i København, men har i dag hovedkvarter i New York. VækstHjulet har certificeret flere end 2700 virksomhedskonsulenter på verdensplan. Fire af dem er ansat i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.
Læs mere på vaeksthjulet.dk.