Ressourcebørsen
Dit skrald er en andens guld
Ressourcebørsen er en digital markedsplads, hvor du kan sælge restprodukter, byggematerialer og emballage videre til købere, der står og mangler det, der står og fylder hos dig. Med andre ord kan dit skrald blive en andens guld.
Gå til ressourcebørsen - tryk her
En national platform
Vi ser et stort lokalt potentiale i platformen, men platformen er mere end det. Der er indgået samarbejder med andre kommuner, hvis virksomheder også findes på ressourcebørsen. Dette giver en vis volumen og forskellighed i restmaterialerne, som gør ressourcebørsen interessant for mange forskellige typer virksomheder over hele landet. Der betyder flere potentielle sælgere, men også flere potentielle købere af dine restprodukter.
Fordi vi gerne vil fremme den grønne udvikling
Idéen bag Ressourcebørsen er at gøre det nemmere for din virksomhed at fremme cirkulær økonomi og genbrug af affaldsprodukter. De stigende materiale- og fragtpriser samt ressourceknaphed i verden gør genbrug af restmaterialer til et vigtigt parameter i fremtiden.
Forskellige muligheder
På ressourcebørsen kan du oprette børsopslag under følgende kategorier:
- Salg: Her kan du lægge produkter og ydelser op, som du ønsker at sælge
- Køb: Her kan du synliggøre, hvilke produkter og ydelser du ønsker at købe
- Udlejning: Her kan du udleje produkter eller faciliteter, du ikke udnytter 100%
Ressourcebørsen er i øvrigt helt gratis at bruge.
Gå til ressourcebørsen - tryk her
Har du spørgsmål til Ressourcebørsen?
Vores Erhvervskonsulent Gitte Frost Jørgensen, er klar til at hjælpe dig. Kontakt Gitte på 21321299 eller gif@rserhverv.dk.