Campus ude - gruppefoto

Career Campus

Et internationalt studiemiljø i Ringkøbing

I forbindelse med praktik- eller projektophold i Ringkøbing-Skjern-området, inkl. virksomhedspraktik, studiepraktik og fastansættelse, har studerende/ansatte mulighed for at bo på Career Campus. Her har vi skabt et miljø, hvor studerende og nyuddannede kandidater bor og mødes med hinanden på tværs af faglighed og kulturer.

På Career Campus hjælper vi desuden med de praktiske udfordringer, som kan opstå i forbindelse med en studie- eller jobudstationering.

Det er vores vision at udvikle et alternativt og fleksibelt fællesskab for fagligt stærke, engagerede akademikere og højtuddannede kandidater, samtidig med at vi bidrager til en positiv udvikling af det vestjyske erhvervsliv. Den vision er lykkedes ret godt! 

Bolig og husleje

På Career Campus er der 32 møblerede værelser på 25-30 m2, der har eget bad og toilet. Hvert værelse er indrettet med seng, skrivebord, natbord, klædeskab og lamper. Der er desuden fælleskøkken, fælles tv-stuer, aktivitetsrum og vaskerum.

Den månedlige husleje er fra 4.000 kr. - inkl. vand, varme, trådløst internet og rengøring af fællesarealer. Vi kan tilbyde både enkelt- og dobbeltværelser.

Ring eller skriv til Majda Overby, hvis du vil vide mere, på 99 75 26 11 eller maj@rserhverv.dk.

Transport

Normalt indgås der en aftale mellem den studerende og virksomheden om betaling af bolig- og transportomkostninger i praktik-/projektperioden.

Fritid

I Ringkøbing-Skjern-området finder du et rigt udvalg af foreninger. Vil du deltage i en litteraturkreds, gå til boksning, cykling, svømning, kajak, badminton, fodbold, håndbold, eller har du helt andre interesser, kan du finde en liste over områdets foreninger på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.

Vi anbefaler også, at du læser mere om vores kommune på flytmodvest.dk.

Om Ringkøbing

Der bor cirka 10.000 mennesker i Ringkøbing, men hver dag året rundt får byen besøg af glade og handelslystne gæster, der holder ferie i nærområdet og i det store ferieområde ved Vesterhavet, der ligger små 15 minutters kørsel fra Ringkøbing.

Byens indbyggere og de mange besøgende får byen til at summe af liv, og især på torvet og havnen kan du nyde den hyggelige stemning, mens du får serveret en kold øl eller en lækker fiskeburger. Ringkøbing er en charmerende, gammel købstad, der med sine gamle, velbevarede huse og brostensbelagte gader emmer af historie og hygge.

Med sine mange specialforretninger byder Ringkøbing på et rigt udvalg af spændende butikker og lækre spisesteder. Derudover har byen et mangfoldigt kulturliv, der byder på alt fra biograf, bibliotek og bowling til gallerier, museer og et levende foreningsliv.

Umbraco.Web.PublishedModels.GridEmbed.

Vi kan også finde job til kæresten

Har du en kæreste eller ægtefælle, kan Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd også hjælpe ham/hende med at finde et job via Tilflytterjob.

Tilflytterjobordningen henvender sig netop til potentielle tilflyttere, og her kan du uploade dit CV, som vi efterfølgende via et nyhedsbrev sender videre til en stribe virksomheder og institutioner i kommunen. Så kan virksomhederne selv kontakte dig, og vi er klar til at dele dit CV i de seks efterfølgende måneder på forespørgsel efter dine kompetencer.

Centralt i Ringkøbing

Career Campus er beliggende i det tidligere alderdomshjem på Aldershvilevej 16. Fra flere af værelserne er der kig til Ringkøbing Fjord.

Ring til Majda


Majda Kadenic Overby

Majda Kadenic Overby

Koordinator for Career Campus

Mobil: 20418232
E-mail: maj@rserhverv.dk

Eller...


Kontakt en af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds andre medarbejdere

Se alle medarbejdere

Pil

Tilmelding til nyhedsbrev

Erhvervrådets nyhedsbrev
Nyhedsbrev for iværksætteren